Værdifuld videnskab

Videnskab handler ikke mindst om sandhed, og om at identificere og beskrive korrekt.

Så snart man begynder at overveje, hvorfor vi har et begreb, der hedder "videnskab", det vil sige, hvordan det er udviklet, og hvad vi historisk forbinder dette begreb med; og eksempelvis kigger tilbage på menneskets historie og udvikling, - så er det vanskeligt ikke at forbinde begrebet "videnskab" med noget værdifuldt, og som er en værdifuldhed, der forklarer hvorfor noget, der påhæftes begrebet, også er noget der nyder almen respekt.

Videnskab kan jævnfør ovenstående være noget så simpelt, som at konstatere, at man simpelthen ikke kan vinde over en Mammut med en flintøkse, og at man derefter på metodisk vis overvejer, hvad der kan løse problemet.

Videnskab handler på denne måde blandt andet om problemidentifikation, analyse, opstilling af mulige løsninger - og ofte, som i tilfældet foroven: om tilvirkning af praktiske redskaber.

Men lige så værdifuld kan videnskaben være, hvis den "nøjes" med at fjerne usandheder, sådan at det sande fremstår mere klart - jf. det med begrebet videnskab beslægtede begreb oplysning.

I begge tilfælde handler videnskab om at forholde sig på den rigtige og korrekte måde til virkeligheden.

Ovenstående kræver naturligvis, at man - før man begynder at diskutere begrebet videnskab, har den indstilling, at der uden for ens egen bevidsthed er en objektiv virkelighed at forholde sig til. Det vil sige at verden er, hvad den er - uanset ens egen bevidsthed. Det vil sige, at virkeligheden er fast og ikke flydende; og dermed at virkeligheden er til som en absolut - og af individet uafhængig - størrelse; og at ens teorier i sig selv, derfor ikke vil påvirke det man observerer og analyserer, sådan som mange - i det mindste flere end i dag - tidligere troede at det forholdt sig: det vil sige, at man ved at tænke på - eller føle - noget bestemt kunne gøre en virkelig forskel på sine omgivelser. Sådanne former for overtro er (i vid udstrækning) erstattet med - videnskab.

Vigtigst er det således, at pointere at videnskabsmennesker er nogle, der i særlig grad finder det værdifuldt at gøre op med det forkerte, og at de gør det ved at identificere det sande og det korrekte.

Sandheden er derfor en central del af videnskabens værdigrundlag.

- Så hvis man er videnskabsmand, så handler man ikke som videnskabsperson bare fordi, man føler for det: Man beskæftiger sig tværtimod med noget, der har en fælles værdi for ethvert fornuftsvæsen, der ønsker at forbedre egen og andres situation; jævnfør dette med at forholde sig nøgternt til virkeligheden: Man identificerer og integrerer på en ikke-modsætningsfyldt måde; og man holder det at gøre det for at være værdifuldt. Dermed bidrager man til de mange identifikationer og indsigter, der har fjernet moderne mennesker fra mere primitive forgængere.

Som økonomen George Reisman forklarer er videnskab således ikke at betegne som en "værdifri" beskæftigelse - heller ikke når det gælder økonomi:

[O]ne philosophical question that must be briefly addressed here is the assertion that science and value should be kept separate and distinct—an assertion that is often made by advocates of socialism and interventionism when they are confronted with the advocacy of capitalism. This book obviously flies in the face of that demand, for it consistently seeks to forge a union between the science of economics and the value of capitalism.

Despite the prevailing view, this procedure is perfectly sound. The notion that science and value should be divorced is utterly contradictory. It itself expresses a value judgement in its very utterance. And it is not only self-contradictory, but contradictory of the most cherished principles of science as well. Science itself is built on a foundation of values that all scientists are logically obliged to defend: values such as reason, observation, truth, honesty, integrity, and the freedom of inquiry. In the absence of such values, there could be no science.

The leading historical illustration of the truth of these propositions is the case of Galileo and the moral outrage which all lovers of science and truth must feel against those who sought to silence him. It is nonsense to argue that science should be divorced from values. No one who makes this demand has ever been able consistently to practice it. What it is proper to say is that science should be divorced from mere emotion—that it must always be solidly grounded in observation and deduction. Irrational emotion should not be confused with dedication to values, however.

The basis of the value of capitalism is ultimately the same as the basis of the value of science, namely, human life and human reason. Capitalism is the social system necessary to the well-being and and survival of human beeings and to their life as rational beings. It is also necessary to the pursuit of science - to the pursuit of truth without fear of the initiation of physical force. These are all demonstrable proposistions. The advocacy of capitalism by economists, therefore, should be no more remarkable, and no more grounds for objection, than the advocacy of health by medical doctors. (dele af citatet er lånt fra www.nattvakt.com)

.............

George Reismans hovedværk Capitalism, hvorfra citatet er hentet (s. 36) kan læses online på www.capitalism.net

Kommentaren er tidligere bragt på Copenhagen Institutes BLOG.