Aftalefrihed eller ligestillingstvang?

I Danmark hylder vi princippet om aftalefrihed. Det er ikke noget særligt dansk. Princippet har ikke desto mindre betydning for det, mange mener, er et særligt dansk kendetegn - nemlig velstanden.

Velstand finder man imidlertid i mange lande. Den findes typisk i de samme lande, hvor der findes aftalefrihed. Aftalefrihed betyder at Fru Hansen kan lave en aftale med Fru Jensen. - Og så er det en aftale!

Aftalefrihed er det modsatte af slaveri. I det uhøjtidelige Danmark taler man til daglig derfor ikke om aftalefrihed, men om, at den danske økonomi er præget af fleksibilitet. Det vil blandt andet sige, at det er let at ansætte og at afskedige; eller at danske embedsmænd er blandt de bedste i verden til at blande sig udenom, når der skal laves aftaler mellem frie parter på arbejdsmarkedet.

Ikke overraskende står der, som følge af det nyttige og praktiske ved denne aftalefrihed og fleksibilitet meget positivt om den i den danske lovgivning. Det gør der ligeledes i den indtil videre forkastede Forfatningstraktat. Begge steder står der imidlertid også en masse, som ikke handler om aftalefrihed, men om det modsatte:

For sideløbende med den lovgivning, der fastslår aftalefriheden har Danmark også en ligestillingsminister, der - i princippet - skal sørge for at den løn Fru Hansen tilbyder Fru Jensen, bliver den samme som den Hr. Knudsen aftaler med Hr. Sørensen. Alle skal ifølge princippet om ligestilling fra oven have det samme for det, man blandt andet i Forfatningstraktaten kalder arbejde af ”samme værdi” (se henvisning til artikel nederst).

Når der skrives ”i princippet”, hvad angår ligestilling, er det fordi princippet om aftalefrihed indtil videre vejer tungere end ideen om ligestilling via staten - og fra oven. Det ene princip står ikke desto mindre i skarp kontrast til det andet:

For enten bestemmer ligestillingsministeren, hvad man skal have i løn, eller også aftales det i al frivillighed med den, der tilbyder dig et arbejde. Der er tale om et ”enten eller”, og ikke et ”både og”.

Indtil videre har vi valgt det praktiske princip. Det princip, der betyder at Danmark er en de mere velfungerende aktører i den globale økonomi. Det betyder også, at nogle gange får Sørensen mere end Jensen, og andre gange er det omvendt.

Derudover sørger aftalefriheden og den frie konkurrence ikke bare for billigere, bedre og flere varer end det er tilfældet med en socialistisk planøkonomi.

På længere sigt sørger aftalefriheden og den frie konkurrence samtidig for mere ligestilling. Ligestillingen bliver imidlertid aldrig absolut. For i virkelighedens verden findes der ikke noget der hedder ”samme værdi”, eftersom mennesker tillægger selv nøjagtig den (fysisk) samme vare, eller helt ensartede tjenesteydelse en vidt forskellig værdi.

Et mere frit marked skaber ikke desto mindre også ligestilling – men fra neden.

Konkurrencen betyder, at lønningerne for mere eller mindre ensartede ydelser eller varer har en tendens til at blive ens. Konkurrence betyder at lønnen går op for nogle og ned for nogle andre.

Når polske arbejdere kommer til Danmark; gør de det fordi de får en højere løn. De tjener mere end hvis de blev derhjemme. Tilsvarende protesterer danske håndværkere over, at deres løn konkurreres ned. De lavere omkostninger betyder, at forbrugerne på boligmarkedet stilles bedre. Det betyder også, at lønningerne i EU bliver mere ens.

På samme måde er det ikke ligestilling fra oven, der betyder at prisen på to tuber tandpasta idag koster omkring tyve kroner, eller at danske tandlæger får omtrent det samme i løn. Det er konkurrencens og ikke socialistiske lighedsmageres skyld.

Ligestilling nedefra strider således ikke mod princippet om aftalefrihed. Det gør ligestilling fra oven.

Den frie konkurrence som aftalefriheden er en del af, betyder at lønningerne tilnærmelsesvist bliver de samme for lignende varer eller samme slags serviceydelser. De bliver imidlertid aldrig ens. Det gør de ikke fordi påstanden om ”samme værdi” ikke kan genfindes i virkelighedens verden. Det Hr. Knudsen køber af fru Sørensen vil aldrig have samme værdi, som det Hr. Hansen køber af fru Jensen.

Læs også artiklen Karl Marx og traktaten.