Ejendomsret, selvejerskab, indvandring, rationalitet og egeninteresse

Nyliberalismen utgår från den engelske 1600-talsfilosofen John Lockes idéer om naturrätt. Locke menade att varje individ, i egenskap av människa, av Gud givits rätten till liv, frihet och egendom. Moderna nyliberaler har ersatt Gud med naturen, det vill säga att eftersom människan av naturen styr sin kropp och har en fri vilja så har man rätt till sin kropp. Ur detta "självägande" härleder man sedan äganderätten.

Värden finns bara i förhållande till förnuftiga varelser, menar man, och värden uppstår när någon skapar dem med sitt arbete, till exempel genom att odla upp ett stycke jord. Eftersom man är ägare till värdet man skapade är man också ägare av jorden. Någon sådan koppling har ju till exempel inte staten till var och ens produktion, varför inte staten, eller någon annan utomstående, kan begära något av arbetets frukter.

På grund av självägandet menar man också att staten, oavsett om den styrs av en folkmajoritet eller en envåldsdiktator, inte har någon rätt att bestämma över individers liv så länge inte var och en gett sitt medgivande till det.

Dette kan man læse i en svensk præsentation af "Nyliberalisme" på det gratis internetleksikon Wikipedia. Et andet ord for nyliberalisme, er også rettighedsliberalisme, som vil være et mere anvendeligt udtryk i Danmark, eftersom "nyliberalisme" allerede er blevet et begreb, man har dæmoniseret fra socialisters side.

En debat, der nævnes på siden er blandt andet diskussionen om, hvordan beskyttelse af borgerne i form af politi, domstol og militær skal finansieres i kraft af de ovenstående principper, hvad angår ejendomsretten og respekten for menneskets frihed. Man kan endvidere læse om diskussioner vedrørende bankvæsen, intellektuel ejendomsret, socialpolitik, retten til at bære våben, EU, indvandring med videre, der bygger på liberalismens principper.

I den sidste anledning skal det dog nævnes, at spørgsmålet om indvandring, efter denne skribents mening bør modereres. "Fri indvandring" må kvalificeres i kraft af selve liberalismens principper:

For at liberalismens principper kan sikres indenfor et givent territorium, er man nødt til at have grænser, der sikrer, at modstandere af frihedens principper ikke kan afvikle disse. Det betyder, at indvandringen i praksis må være afgrænset ud fra frihedens principper. En værdifuld frihed kan med andre ord ikke sikres uden fysiske grænser.

Hvis et tilstrækkeligt antal individer flytter til et område, hvor man har tros-, tænke-, videnskabs-, handle-, informationsfrihed mv., som disse tilflyttere ikke bakker op om, - afskaffes til sidst disse friheder. Og hvis man accepterer dette (altså en sådan fri indvandring) sætter man dermed flertalsvælde over frihedsrettighederne. Gør man dette bakker man i praksis derfor ikke op om frihedens værdier. Man har i stedet brugt frihedens retorik (i kamp for "fri indvandring") til at borterodere den respekt for de individuelle frihedsrettigheder, der eksisterede indenfor det givne område. Læs mere i Indvandring på frihedens betingelser.

Det bagvedliggende princip, som skaber sammenhæng mellem den kvalificerede (afgrænsede) indvandring samt forsvaret for selvejerskab og privat ejendomsret er i øvrigt den oplyste egeninteresse.

Afsættet i ”oplyst egeninteresse” betyder, at man forsvarer nogle principper, som er livsfremmende for én selv; og som netop giver muligheder for at man kan handle rationelt også i forhold til andre – jævnfør også teksten foroven.

Denne egeninteressede adfærd, der orienterer sig ud fra langsigtede interesser, er så en adfærd, der netop også kommer andre til gavn, som tilsvarende orienterer sig rationelt og langsigtet. For dette er jo netop de værdier og den indstilling, man som et rationelt individ søger også hos andre: At andre også er rationelle og orienterer sig imod at forbedre deres situation på det lange sigt. Det er som teksten formidler det, netop sådanne værdier, der er nødvendige forudsætninger for velstandsskabelse for den enkelte, og dermed også for omgivelserne.

At forsvare egeninteressen og de friheder, der sikrer den, er altså samtidig at forsvare en fælles interesse: Man forsvarer disse principper eftersom man styrker de værdier og handlemuligheder, som giver alle andre de bedst tænkelige vilkår for at frembringe noget, som man også selv har et behov for.

Tilsvarende må den indvandringspolitik man fører, bygge på det samme grundlag. Politikken kan ikke være fri, men må være kvalificeret og afgrænset. - På samme måde kan man i øvrigt ikke afvikle de statslige grænser til fordel for en udflydende regionalstats (EU’s), der bygger på modstridende principper, hvis man virkelig går ind for forsvaret af den private ejendomsret og de øvrige frihedsrettigheder.

Besøg http://sv.wikipedia.org/wiki/Nyliberalism.

Dansk side om Liberalisme på http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme.