Richard Miniter interviewer Flemming Rose

Journalisten Richard Miniter interviewer Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose i Washington om kultursammenstødet mellem undertrykkende religion og tradition på den ene side - og så frihedens Europa på den anden, - set i lyset af de tegninger som Flemming Rose og Jyllands-Posten bragte af muslimernes profet Muhammed i 2005.

Rose indleder med at påpege, at han så klare paralleller mellem sine oplevelser først i 1980'erne som korrespondent i Sovjet-rusland, og så det ønske om censur og forbud mod kritik eller fornærmende ytringer mod religion, som han har iagttaget vinder frem i Europa i vor tid. Hensigten bag tegningerne var ifølge Rose, at reducere truslen fra de som ønsker politisk undertrykkelse. Dette skulle gøres ved at man i praksis gjorde brug af ytringsfriheden; sådan at truslen blev fortyndet, i kraft af at flere brugte deres ytringsfrihed, der hvor nogle følte sig fornærmet; og altså netop på en sådan måde, som det er tilladt i vores del af verden men forbudt i store dele af ikke mindst Mellemøsten.

Undervejs i "tegningekrisen" erkendte Rose så også ifølge interviewet, at der rent faktisk var kræfter i Mellemøsten men også i Europa, der aktivt arbejdede for at indføre censuren i Europa. I interviewet fokuseres primært på de imamer i Mellemøsten, som på dette tidspunkt offentligt begyndte at stille krav om, at europæiske dokumenter skulle indeholde forbud mod ytringer eller andre visuelle manifestationer, der kunne virkende fornærmende i forhold til religioner og religiøsitet.

Udover parallellen mellem kommunisme og religion, hvad angår ønsket om censur, ser Rose også en lighed i tanken om at man fra såvel kommunisters som mere traditionelt religiøse søger at tage "patent på sandheden", og at man endvidere ikke holder sig fra at invadere privatsfæren, for at håndhæve dette patent. Denne håndhævelse af "offentlige sandheder" så man således i såvel Sovjet-rusland og man ser den i dag i Saudi Arabien og Iran. I kraft af dette konkluderer Rose derfor, at der for såvel islamismens vedkommende som kommunismens er tale om totalitære ideologier.

På den baggrund vurderer Rose efterfølgende, at Europa står ved en skillelinie, hvor man langt mere aktivt i Europa må arbejde i retning af at finde ud af, hvad det vil sige at være henholdsvis europæer, dansker - eller i besiddelse af en anden europæisk national identitet. Det vil sige, hvad skal disse former for territoriale identiteter i deres kerne bestå af?

Roses bidrag i denne sammenhæng er at sige, at begreberne burde nærme sig mere de rummelige former, som man finder i USA, hvor der netop er plads til store kulturelle variationer, men hvor der omvendt netop også er nogle grundlæggende mere klart definerede grænser, hvor ”stregen i sandet” går. Disse grænser sættes så via sikringen af en fundamental respekt for samt opbakning til de frihedens værdier og rettigheder, som netop er hvad, der for de religiøse udgør truslen mod de autoritæres magt.

Interessant er det også, at Richard Miniter så klart peger på problemet med “velfærdsstaten” i Danmark i forbindelse med indvandring fra områder med en meget anderledes kultur end den danske; hvor han minder om, hvor høj graden af arbejdsløshed netop er for indvandrere med en muslimsk baggrund; - og hvor de høje danske (og europæiske) ydelser, med stor rimelighed må siges at have bidraget negativt til integrationen, eftersom mere konkret forståelse for et nyt lands grundværdier netop finder sted på arbejdspladsen.

Flemming Rose fortryder endvidere ikke, at tegningerne blev bragt; for som han udtrykker det, så afslørede tegningerne en virkelighed som allerede var eksisterende, men som tegningerne nu fik bragt til offentlighedens kendskab. Tegningerne er samtidig også blevet en fælles reference i debatten (om integration og ytringsfrihed). Deri har han ret. Tegningerne er et stykke dansk kulturarv, hvis historie, man kan lære meget af.

Interviewet findes her:
http://idioten.blogspot.com/2007/11/true-danish-hero.html

Om Richard Miniter.