Den forfejlede neokonservative udenrigspolitik

Alex Epstein og Yaron Brook fra the Ayn Rand Institute forklarer i essayet Neoconservative Foreign Policy: An Autopsy , hvorfor den såkaldt neokonservative politik i forhold til Mellemøsten grundlæggende er skadelig for den amerikanske befolkning; og hvorfor denne politik i sidste instans kan underminere de frihedsværdier, som den vestlige verden, velstandssamfundet og USA bygger på.

I en særdeles minutiøs gennemgang præsenteres den neokonservative politiks værdigrundlag. Og det beskrives, hvad man kan forvente sig yderligere, hvis de amerikanske politiske beslutningstagere vælger at fortsætte med den nuværende kurs.

Læseren får i essayet en meget gennemgribende redegørelse for, hvorfor hele ideen om "nation building" og tanken om, at USA har en eller anden pligt til at "frelse verden" eller er kaldet til at "demokratisere" Mellemøsten og hvad der ellers findes af ufrie dele af verden - er udtryk for nogle helt forkerte værdier, der kort kan siges, at handle om "pligten til at ofre sig", og som står i kontrast til at vælge friheden til at leve, og til at forsvare de værdier, der er forudsætningen for, at man kan gøre det.

Brook og Epstein viser således, hvordan det nuværende politiske lederskab er ved at trække resten af USA ud i noget, man kan kalde for et altruismens korstog, hvor man i vid udstrækning fra dette lederskabs side er parate til at ofre den amerikanske frihedstradition i bestræbelserne på at "frelse" og "demokratisere" resten af verden og ikke mindst Mellemøsten, i stedet for at bruge tiden på at forsvare sig effektivt mod de som angriber den vestlige verden med base i den Mellemøstlige region. Fortabelse af friheden og frihedsværdierne er netop hvad der bliver konsekvensen, når man i stigende grad går på kompromis med ens egne værdier, for at berige de, som er fjender af friheden, ud fra håbet om at en sådan berigelse vil få ens fjender til at værdsætte det, man står for.

Alternativet til dette er, siger forfatterne, at udenrigs- og forsvarspolitikken i stedet kommer til at handle om kompromisløst at forsvare de værdier, som den vestlige verden bygger på; hvilket er de individuelle frihedsrettigheder og oplysningssamfundet.

Ønsker man at forsvare sidstnævnte grundværdier, som bygger på rationel egeninteresse (imodsætning til altruisme) må man også, som der argumenteres for, forsvare sig reelt mod de kræfter der vil fornuftskulturen samt respekten for de individuelle frihedsrettigheder til livs.

Dette betyder i en sikkerhedspolitisk sammenhæng, at man må vælge at konfrontere de regimer (ikke mindst Iran og Saudi Arabien), der allermest spreder den ideologi – politisk islamisme – som er det våben, der bruges mod det frie og oplyste samfund.

Hvad vi i stedet ser fra USA og Europas side er for tiden det modsatte. Den nuværende politik må beskrives som eftergivenhed i forhold til frihedens og fornuftskulturens fjender.

Et citat fra essayet:

No practical benefits for American self-defense can materialize from a policy whose central pursuit is American self-sacrifice. If one understands that the neoconservative foreign policy is a self-sacrificial “nationalism”—the goal of which is for Americans to sacrifice, to take a loss for some “higher purpose”—then it should be no surprise that, by the standard of the interests of individual Americans, a war conceived on this philosophy turned out to be a failure.

Alex Epstein og Yaron Brook: Neoconservative Foreign Policy: An Autopsy.