De laver ikke noget

”Hver femte dansker mellem 16 og 66 år lever fortsat af penge fra det offentlige og står uden arbejde”. Det kan man læse i Erhvervsbladet fra den 22. januar i dette nye år. Der er med andre ord tale om en arbejdsløshed i Danmark på ”oppe mod 20 procent”, som det udtrykkes i artiklen.

Danmark fik som bekendt en såkaldt borgerlig regering tilbage i 2001. Ved ethvert folketingsvalg fra og med dette år husker de fleste vel de hujende VU’eres sejrsgjalden over ”de røde”.

Danmark havde fået en borgerlig-liberal regering, sang man. Det var bare mest at beskrive som et mantra. Man råbte højt. Det kunne ikke modsiges. Det passede bare ikke.

Ved flere lejligheder er det således blevet foreslået, at man gjorde op med de meget generøse dagpengeordninger, samt andre former for overførselsindkomster herunder SU-systemet, diverse orlovsordninger betalt via skatten, samt en række andre ”gratisydelser”, der øger tilbøjeligheden til lediggang.

Men intet tyder altså på, at man er villig til tage fat på afviklingen af disse umoralske former for straf på produktiv adfærd, som det er når man tager fra de som laver noget, og giver til dem, der ikke gør det. Råderetten over ejendom er naturligvis hos de, som retmæssigt erhverver den.

Meget tyder i stedet på, at den ”borgerlige-liberale” regering har redet med på en bølge af økonomisk dynamik, der mere er kommet udefra landets grænser - frem for, at der er tale om noget, der har rod i økonomiske reformer herhjemme. Overordnet har man jo i flere større europæiske lande gennemført nogle reformer, der har bevirket lavere arbejdsløshed dér.

Det er også værd at huske på at man i Østeuropa efter murens fald markant har fået mere købedygtige og produktive samfund; altså netop fordi man i de lande sagde farvel til kollektive og socialistiske inspirerede ordninger. Det vil sige ordninger, som netop er årsagen til den høje ledighed herhjemme.

Så måske rider vi mest med på en bølge, som ”borgerlige” politikere ikke har den store medansvarlighed for.

Og hvis man i gode tider har en så høj arbejdsløshed, som man har glemt at forholde sig til, hvad mon der så sker, når tiderne bliver dårlige?

Lige nu er der således ifølge artiklen i Erhvervsbladet ”701.000 personer i den erhvervsaktive alder, som står uden arbejde, og i det tal indgår ikke ledige på dagpenge. Heller ikke personer, der er på kontanthjælp, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, er talt med”.

Danmark har tydeligvis mere end nogen sinde brug for en borgerlig-liberal regering; en regering, hvori man laver noget.