Viser indlæg med etiketten CO2. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten CO2. Vis alle indlæg
20. juli 2008
7. oktober 2007
Kan man få for mange isbjørne?
The primer [from the National Center for Policy Analysis ] says, “Polar bear numbers increased dramatically from around 5,000 in 1950 to as many as 25,000 today, higher than any time in the 20th century.” - The primer gives detailed sources for all of its findings, and it supplies us with information we can use to stop politicians and their environmental extremists from doing a rope-a-dope on us. - Det skriver Walter E. Williams i kommentaren Global Warming Facts .
Pamfletten minder læseren om at: drivhusgasser er livsnødvendige; at de udgør en begrænset del af jordens atmosfære; at planter absorberer CO2; at menneskeheden er ansvarlig for en fjerdedel af en procent af den samlede "drivhuseffekt"; at planeten i sig selv frembringer kollosale afvigelser i CO2-indholdet i atmosfæren; at der over tid ikke er nogen snæver sammenhæng mellem CO2 og den gennemsnitlige globale temperatur; at der er cykliske tendenser, der betyder at der er altid er en udvikling i retning af enten global opvarmning eller global nedkøling; at der indenfor blot de seneste 3000 år kan konstateres væsentlige forskelle i den gennemsnitlige globale temperatur - ikke mindst før den livgivende industrialisering var en realitet (som jo først begyndte i slutningen af 1800-tallet); at den globale gennemsnitstemperatur i Romertiden var på niveau med den globale gennemsnitstemperatur i dag; at man i velstående lande udleder mest CO2; at man i USA dog alligevel har reduceret væksten i CO2-udledning mere end i EU (trods højere vækst og en større befolkningstilvækst); at omkring 40 procent af den amerikanske CO2-udledning absorberes af planter; at forudsigelser hvad angår temperatur og klimaforandringer er ekstremt usikre og ikke-konsistente; at der er ret stor uenighed blandt vidensskabsfolk om de menneskelige påvirkningers rolle i.f.t. klimaet; at stigninger i havets niveau siden 1961 ligger under det historiske gennemsnit; at der som nævnt tidligere har været en tilvækst af isbjørne siden 1950'erne; at hverken styrken eller antallet af orkaner har været tiltagende (men enten må siges at være stabilt eller aftagende); at vejr-relaterede dødsfald har været markant aftagende siden 1920'erne og 30'erne; at tørke i USA var et langt større problem i 1930'erne og 1950'erne end det er tilfældet i dag; at en øget mængde CO2 styrker planters vækst; at Kyoto-protokollen som den ser ud i dag ikke vil gøre en forskel i praksis; - samt at Kyoto-protokollen vil have betydelige negative konsekvenser for de såkaldte "udviklingslande".
Læs mere i http://www.ncpa.org/globalwarming/GlobalWarmingPrimer.pdf
Besøg også http://www.coin.dk/kyoto/.
Pamfletten minder læseren om at: drivhusgasser er livsnødvendige; at de udgør en begrænset del af jordens atmosfære; at planter absorberer CO2; at menneskeheden er ansvarlig for en fjerdedel af en procent af den samlede "drivhuseffekt"; at planeten i sig selv frembringer kollosale afvigelser i CO2-indholdet i atmosfæren; at der over tid ikke er nogen snæver sammenhæng mellem CO2 og den gennemsnitlige globale temperatur; at der er cykliske tendenser, der betyder at der er altid er en udvikling i retning af enten global opvarmning eller global nedkøling; at der indenfor blot de seneste 3000 år kan konstateres væsentlige forskelle i den gennemsnitlige globale temperatur - ikke mindst før den livgivende industrialisering var en realitet (som jo først begyndte i slutningen af 1800-tallet); at den globale gennemsnitstemperatur i Romertiden var på niveau med den globale gennemsnitstemperatur i dag; at man i velstående lande udleder mest CO2; at man i USA dog alligevel har reduceret væksten i CO2-udledning mere end i EU (trods højere vækst og en større befolkningstilvækst); at omkring 40 procent af den amerikanske CO2-udledning absorberes af planter; at forudsigelser hvad angår temperatur og klimaforandringer er ekstremt usikre og ikke-konsistente; at der er ret stor uenighed blandt vidensskabsfolk om de menneskelige påvirkningers rolle i.f.t. klimaet; at stigninger i havets niveau siden 1961 ligger under det historiske gennemsnit; at der som nævnt tidligere har været en tilvækst af isbjørne siden 1950'erne; at hverken styrken eller antallet af orkaner har været tiltagende (men enten må siges at være stabilt eller aftagende); at vejr-relaterede dødsfald har været markant aftagende siden 1920'erne og 30'erne; at tørke i USA var et langt større problem i 1930'erne og 1950'erne end det er tilfældet i dag; at en øget mængde CO2 styrker planters vækst; at Kyoto-protokollen som den ser ud i dag ikke vil gøre en forskel i praksis; - samt at Kyoto-protokollen vil have betydelige negative konsekvenser for de såkaldte "udviklingslande".
Læs mere i http://www.ncpa.org/globalwarming/GlobalWarmingPrimer.pdf
Besøg også http://www.coin.dk/kyoto/.
30. december 2006
Kyoto-tilhængernes balancevrøvl
På Copenhagen Institutes hjemmeside kan man finde flere henvisninger til Kyoto-tilhængernes argumentation om balance og harmoni. Den filmaktuelle Al Gore har eksempelvis skrevet en bog, der hedder "Earth in the Balance".
Problemet med balanceargumentationen er, at Jorden ikke var i balance, heller ikke før mennesker udviklede sig fra vores mere abelignende forfædre.
Jorden har rent faktisk aldrig været i balance. Jordens historie er historien om evolution frem mod noget nyt og hidtil uset - såvel før som efter, mennesker dukkede op. Og de geologiske klimadata viser, at fraværet af balance også gælder temperaturen.
Altså: Ingen balance og ingen harmoni. Ideerne om balance og harmoni er således menneskeskabte. De ideer findes blandt mange andre steder i buddhismen. Og begreberne er i høj grad nyttige inden for mange områder, men blot ikke, når det gælder klimaforskning.
Ideen om, at jorden kan være i en temperaturmæssig balance, er dermed forkert. Klodens historie begyndte - ud fra en menneskelig målestok - kaotisk.
Da jorden afkølede, stabiliserede overfladen sig ganske vist, men imidlertid ikke frem mod nogen balance. De sidste 65 millioner år har hovedtendensen, det vil sige over det lange stræk, været kendetegnet ved afkøling.
Det er imidlertid for tidligt at sige, om der er tale om en klar tendens; selv om man kunne antage, at afkøling ville være det naturlige i takt med, at Jorden blev ældre.
Alligevel bliver klimalobbyen ved med at insistere på balance og harmoni, også når det gælder Jorden. Der er tale om ønsketænkning: Det er antagelig rart for balancefolket at tænke på, at man befinder sig på en planet, der er kendetegnet ved en slags hviletilstand. Nogle taler sågar om "Gaia", det vil sige om jorden som ét (holistisk) levende væsen. Men selv de mere jordbundne klimapolitikere abonnerer indirekte på balance-ideerne.
Ovenstående virker muligvis uvedkommende for mange. Men balanceideen er ikke desto mindre afsættet for modstanden mod de "fossile" brændstoffer. Først kommer verdensbilledet om balance. Derefter identificerer balancemenneskene det, der forrykker den balance, som de selv har fundet på.
De fossile brændstoffer skader ifølge retorikken således balancen, der vel at mærke ikke findes. Det gør de "fossile brændstoffer" ifølge det, der desværre er mainstream i dag, eftersom der er tale om "gammel" energi fra undergrunden, der hentes op til overfladen og afbrændes af de slemme industrialister, og som dermed svækker balancen - der ikke findes; hvorimod "ny" energi: Olie, metan med mere produceret fra overfladen bevarer balancen (der ikke findes); og som gør industrialisterne lidt mindre slemme i balancefolkets øjne.
Energi fra overfladen hævdes således at være "CO2-neutral" i henhold til "balancen", der vel at mærke ikke findes.
For at opsummere, så har Jorden aldrig nogen sinde befundet sig i en klimabalance eller i nogen anden form for harmonisk hviletilstand. Påstanden har været sværmerisk fra begyndelsen.
Tidligere bragt i Jyllands-Posten, d. 30. september 2006.
Problemet med balanceargumentationen er, at Jorden ikke var i balance, heller ikke før mennesker udviklede sig fra vores mere abelignende forfædre.
Jorden har rent faktisk aldrig været i balance. Jordens historie er historien om evolution frem mod noget nyt og hidtil uset - såvel før som efter, mennesker dukkede op. Og de geologiske klimadata viser, at fraværet af balance også gælder temperaturen.
Altså: Ingen balance og ingen harmoni. Ideerne om balance og harmoni er således menneskeskabte. De ideer findes blandt mange andre steder i buddhismen. Og begreberne er i høj grad nyttige inden for mange områder, men blot ikke, når det gælder klimaforskning.
Ideen om, at jorden kan være i en temperaturmæssig balance, er dermed forkert. Klodens historie begyndte - ud fra en menneskelig målestok - kaotisk.
Da jorden afkølede, stabiliserede overfladen sig ganske vist, men imidlertid ikke frem mod nogen balance. De sidste 65 millioner år har hovedtendensen, det vil sige over det lange stræk, været kendetegnet ved afkøling.
Det er imidlertid for tidligt at sige, om der er tale om en klar tendens; selv om man kunne antage, at afkøling ville være det naturlige i takt med, at Jorden blev ældre.
Alligevel bliver klimalobbyen ved med at insistere på balance og harmoni, også når det gælder Jorden. Der er tale om ønsketænkning: Det er antagelig rart for balancefolket at tænke på, at man befinder sig på en planet, der er kendetegnet ved en slags hviletilstand. Nogle taler sågar om "Gaia", det vil sige om jorden som ét (holistisk) levende væsen. Men selv de mere jordbundne klimapolitikere abonnerer indirekte på balance-ideerne.
Ovenstående virker muligvis uvedkommende for mange. Men balanceideen er ikke desto mindre afsættet for modstanden mod de "fossile" brændstoffer. Først kommer verdensbilledet om balance. Derefter identificerer balancemenneskene det, der forrykker den balance, som de selv har fundet på.
De fossile brændstoffer skader ifølge retorikken således balancen, der vel at mærke ikke findes. Det gør de "fossile brændstoffer" ifølge det, der desværre er mainstream i dag, eftersom der er tale om "gammel" energi fra undergrunden, der hentes op til overfladen og afbrændes af de slemme industrialister, og som dermed svækker balancen - der ikke findes; hvorimod "ny" energi: Olie, metan med mere produceret fra overfladen bevarer balancen (der ikke findes); og som gør industrialisterne lidt mindre slemme i balancefolkets øjne.
Energi fra overfladen hævdes således at være "CO2-neutral" i henhold til "balancen", der vel at mærke ikke findes.
For at opsummere, så har Jorden aldrig nogen sinde befundet sig i en klimabalance eller i nogen anden form for harmonisk hviletilstand. Påstanden har været sværmerisk fra begyndelsen.
Tidligere bragt i Jyllands-Posten, d. 30. september 2006.
10. december 2006
Hysterisk klimapolitik
For 120.000 år siden var mængden af CO2-indholdet i luften 78 pct. af hvad det er tilfældet i dag, vandstanden var i gennemsnit seks meter højere, og planeten var betydeligt varmere, end den er det i dag. [kilde]
For såvel 1.000 som for 500 år siden var klimaet også varmere: For 1.000 år siden var gennemsnitstemperaturen på omkring 24,5 gr. C. De næste 500 år oplevede planeten først et fald i temperaturen med næsten 2 gr. C (til 22,5 gr. C), før temperaturen atter steg til lidt under de 24 grader gr. C. Den nuværende gennemsnitstemperatur på omkring 23 gr. C svarer i øvrigt til temperaturen på omkring Jesu tid (alt dette målt ved havets overfladetemperatur). [kilde]
En række af disse temperaturstigninger og fald har i øvrigt været drastiske set med historiens målestok. Temperaturforandringerne har ikke desto mindre været aldeles uvæsentlige, når det gælder den menneskelige evne til at overleve og til at forbedre egne livsvilkår. Mennesket har til alle tider været i stand til at tilpasse sig. Og befolkningerne i de frie og industrialiserede lande har tilpasset sig bedst.
Klimaforandringer, herunder ændringer i gennemsnitstemperaturen, er den normale tilstand, når det gælder livet på klodens overflade. Store og voldsomme drivhuseffekter eller modsatrettede - kølehuseffekter har fundet sted i hele planetens historie.
Betydelige klimaforandringer sker derfor helt uden menneskers påvirkning af klimaet. Ideen om menneskets indflydelse, når det gælder klimaforandringer, er, som den fremtræder i medierne, derfor også vildt overdrevet.
Klimaets dynamik
Hvordan vil Kyoto-tilhængere eksempelvis forklare perioden 1940-1970, da den globale gennemsnitstemperatur faldt, mens mængden af CO2-indholdet i atmosfæren samtidig steg? [kilde]
De kan kun forklare sådanne fænomener, der modbeviser enhver idé om nogen simpel sammenhæng, ved at gøre op med deres egne forudsætninger og dermed indrømme, at klimaet har sin helt egen dynamik.
De påståede simple sammenhænge mellem mængden af CO2-indhold i atmosfæren og gennemsnitlige temperaturstigninger holder derfor ikke. [Kilde. Se også Scotese og Berner.]Der er blot tale om en tvivlsom og - fra et menneskeligt og naturhistorisk synspunkt - i øvrigt temmelig uinteressant teori.
Det mest foruroligende ved EU's klimapolitik, herunder det fastsatte mål for, hvor meget temperaturen må stige (hvem sagde storhedsvanvid?), er derfor først og fremmest, at denne absurde politik, som også Kyoto-aftalen er en del af, slet ikke får modspil fra forskere, ansvarlige politiske beslutningstagere eller fra medieverdenen.
Lige så bekymrende er det, at stort set ingen journalister og meningsdannere gør sig ulejlighed med at påpege de økonomiske og dermed velfærdsmæssige og sociale konsekvenser, der følger ved at forpligte befolkningen i alverdens lande på stadigt nye reduktioner af CO2.
Hvorfor er der praktisk talt ingen, der protesterer over, at store dele af verdens befolkning nu skal lære at tilpasse sig den fattigdom, som Kyoto-aftalen medfører? Findes der virkelig en god begrundelse for, at velfærdsskabelse gennem industrialisering skal ofres til fordel for den mildt sagt absurde ambition om at regulere på den gennemsnitlige globale temperatur?
Tidligere bragt i Jyllands-Posten den 17. marts 2005
Copenhagen Institute: Internt brev fra finansministeren afslører uenighed om klimapolitikken (4/9/06)
Ritzau: Thor P. gør grin med EU's klimapolitik
Folketinget: §20-spørgsmål: Om brev til regeringens medlemmer i marts 2005
Morten Messerschmidt (medlem af Folketinget) i Jyllands-Posten: Fri os for klimafundamentalister (29/11/06)
Mere om klimapolitikken:
Kyoto: planøkonomien slår til igen
Der Totalitarismus der heißen Luft
USA - 8 december 2006: SENATOR INHOFE ANNOUNCES PUBLIC RELEASE OF “SKEPTIC’S GUIDE TO DEBUNKING GLOBAL WARMING”
Abonner på:
Indlæg (Atom)
