Cepos afholdt den 11. oktober et foredrag om filosoffen Ayn Rand ved Per Henrik Hansen. Der findes ikke en lydoptagelse af foredraget på Cepos' hjemmeside. Men der findes en ret omfattende samling af Power Point-noter.
Opmærksomheden skal i særlig grad henvises til de noter ("slides" 59-65), der hører til under konklusionen, hvor Per Henrik Hansen i punktform opsummerer, hvad Ayn Rand gør i sin egenskab af, at være filosof; det vil sige, hvad det er for filosofiske problemstillinger som Ayn Rand har forholdt sig til og også løst. - Med "løst" menes, at der har eksisteret en række selvmodsigende påstande om eksempelvis menneskets natur; om hvad der kan siges at være god etik; eller om hvordan (og hvorfor) kapitalismen fungerer; - og hvor Ayn Rand afslører at det selvmodsigende har sin årsag i forkerte grundpræmisser; og hvor hun så i stedet opstiller nogle andre præmisser, der kan siges at være faktuelt baserede og ikke-selvmodsigende.
Når man har læst denne opsummering sidst i notesamlingen kan man så gå tilbage i Per Henrik Hansens præsentation, og finde oversigten over litteraturen (slides 12-17), der i særlig grad beskæftiger sig med de emner, man interesserer sig for. En systematisk introduktion til Ayn Rands filosofi objektivismen findes i øvrigt i Leonard Peikoffs ” Objectivism: The Philosophy of Ayn Rand”.
Det er også naturligt herfra, at fremhæve pointeringen af Ayn Rands syn på miljøbevægelsen. Her skal man konsultere slides 56-58. En anden vigtig betoning, der findes i foredraget er den, som handler om forholdet mellem utilitarisme og/eller altruisme - og så kapitalisme; hvor Ayn Rand viser, at typer af forsvar for kapitalismen baseret på førstnævnte tilgange er fejlagtige. Det korrekte forsvar for kapitalismen må ifølge Ayn Rand bygge på ideen om ”oplyst egeninteresse”. Læs om dette på slides 45-51. Synet på forskellen mellem en republik, hvor de individuelle frihedsrettigheder respekteres på et principielt grundlag - og så demokrati forstået som ”flertalsvælde” er også værd at fremhæve. Om dette man læse på side 42-44.
Ayn Rand v/Per Henrik Hansen
Direkte link til Power Point noter (PPT)
Mere introduktion i kommentaren Objektivisme.
Viser indlæg med etiketten Cepos. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Cepos. Vis alle indlæg
4. november 2007
9. januar 2007
Folkepension: Staten sparer ikke op
Den tidligere kommunist - nu socialist, Ole Sohn, skrev i Jyllands-Posten den 3. april 2006, at skat opkrævet med fornuft og brugt med omtanke til det fælles bedste kan skabe et bedre samfund. Han hævder samtidig i sin kritik af CEPOS, at Danmark skulle være et eksempel på dette.
Dermed ser Ole Sohn - blandt meget andet - bort fra den ca. en femtedel af den danske befolkning, der nu lever af forskellige former for overførselsindkomst.
CEPOS bidrag til at dokumentere denne tragedie, sådan som man gjorde det i et arbejdspapir den 1. oktober 2005, er dermed et åbenlyst vigtig bidrag til samfundsdebatten; ikke mindst når det gælder om at belære politikere som Ole Sohn om skatters og offentlige overførslers skadelighed.
Det omtalte arbejdspapir viste i øvrigt, at den danske model nærmere er at beskrive som en proces, hvor den private sektor lidt efter lidt reduceres til fordel for den offentlige sektor. Og hvor ydernes antal samtidig reduceres til fordel for nydernes.
Ole Sohn ser jævnfør ovenstående dermed bort fra, at det nuværende system har forringet evnen og incitamentet til selvforsørgelse, og at systemet direkte tilskynder til økonomisk uansvarlighed. For i takt med at staten overtager centrale ansvarsområder fra såvel den enkelte som familierne, da reduceres ansvaret. De statslige myndigheder tager ikke ansvaret på sig.
Når det eksempelvis gælder pension, sparer myndighederne ikke op til vores alderdom. Pengene til folkepension tages fra dem, der befinder sig på arbejdsmarkedet i dag. Af denne grund er det også forkert at sige at tidligere socialdemokratiske generationer har bygget noget op.
De socialdemokratiske ødelæggere af værdier har tværtimod fjernet den tilskyndelse, vi mennesker fra naturens hånd har, til at lægge noget til side til den dag, hvor andre må arbejde - blandt andet for de midler, der på denne måde ville være blevet lagt til side af en mere ansvarlig generation. En ophobning af kapital fra ældre generationers side ville således være beviset på, at der reelt var bygget noget op.
Dem der i dag befinder sig på arbejdsmarkedet, må nu i stedet for forsørge såvel dem selv som de generationer, der hævder de skabte en ”model” og byggede noget op, den gang de gældssatte landet og med folkepensionens indførsel fjernede en stor del af incitamentet til at spare op til egen alderdom.
Den danske pyramidespilsordning betyder som følge af den demografiske udvikling samtidig, at stadigt færre erhvervsaktive står overfor at skulle forsørge flere ældre. Statens andre aktiviteter jævnfør stigningen i passive ydelsesmodtagere, har yderligere forværret dette problem, ved at belønne dem, der fortrækker fritid, og ved at straffe de produktive.
Velfærdsstaten tilskynder dermed såvel befolkningen som de politiske beslutningstagere at leve i nuet og på andres bekostning; på samme måde som det var tilfældet under kommunismen. Forskellen på kommunisme og Ole Sohns socialisme er da også primært et gradsspørgsmål, og om hvor hurtigt, man ønsker borgernes økonomiske frihed og dermed den enkeltes ansvarlighed afviklet. Ole Sohn har intet lært.
…………………………………………………….
CEPOS-dokumentet fra den 1. oktober 2005
Ole Sohns debatindlæg
Dermed ser Ole Sohn - blandt meget andet - bort fra den ca. en femtedel af den danske befolkning, der nu lever af forskellige former for overførselsindkomst.
CEPOS bidrag til at dokumentere denne tragedie, sådan som man gjorde det i et arbejdspapir den 1. oktober 2005, er dermed et åbenlyst vigtig bidrag til samfundsdebatten; ikke mindst når det gælder om at belære politikere som Ole Sohn om skatters og offentlige overførslers skadelighed.
Det omtalte arbejdspapir viste i øvrigt, at den danske model nærmere er at beskrive som en proces, hvor den private sektor lidt efter lidt reduceres til fordel for den offentlige sektor. Og hvor ydernes antal samtidig reduceres til fordel for nydernes.
Ole Sohn ser jævnfør ovenstående dermed bort fra, at det nuværende system har forringet evnen og incitamentet til selvforsørgelse, og at systemet direkte tilskynder til økonomisk uansvarlighed. For i takt med at staten overtager centrale ansvarsområder fra såvel den enkelte som familierne, da reduceres ansvaret. De statslige myndigheder tager ikke ansvaret på sig.
Når det eksempelvis gælder pension, sparer myndighederne ikke op til vores alderdom. Pengene til folkepension tages fra dem, der befinder sig på arbejdsmarkedet i dag. Af denne grund er det også forkert at sige at tidligere socialdemokratiske generationer har bygget noget op.
De socialdemokratiske ødelæggere af værdier har tværtimod fjernet den tilskyndelse, vi mennesker fra naturens hånd har, til at lægge noget til side til den dag, hvor andre må arbejde - blandt andet for de midler, der på denne måde ville være blevet lagt til side af en mere ansvarlig generation. En ophobning af kapital fra ældre generationers side ville således være beviset på, at der reelt var bygget noget op.
Dem der i dag befinder sig på arbejdsmarkedet, må nu i stedet for forsørge såvel dem selv som de generationer, der hævder de skabte en ”model” og byggede noget op, den gang de gældssatte landet og med folkepensionens indførsel fjernede en stor del af incitamentet til at spare op til egen alderdom.
Den danske pyramidespilsordning betyder som følge af den demografiske udvikling samtidig, at stadigt færre erhvervsaktive står overfor at skulle forsørge flere ældre. Statens andre aktiviteter jævnfør stigningen i passive ydelsesmodtagere, har yderligere forværret dette problem, ved at belønne dem, der fortrækker fritid, og ved at straffe de produktive.
Velfærdsstaten tilskynder dermed såvel befolkningen som de politiske beslutningstagere at leve i nuet og på andres bekostning; på samme måde som det var tilfældet under kommunismen. Forskellen på kommunisme og Ole Sohns socialisme er da også primært et gradsspørgsmål, og om hvor hurtigt, man ønsker borgernes økonomiske frihed og dermed den enkeltes ansvarlighed afviklet. Ole Sohn har intet lært.
…………………………………………………….
CEPOS-dokumentet fra den 1. oktober 2005
Ole Sohns debatindlæg
Abonner på:
Indlæg (Atom)
