CSR handler om at ofre sig

CSR (Corporate Social Responsibility) handler om, at private virksomheder påtager sig det, tilhængere af CSR kalder for et "socialt ansvar".

Ifølge artikler i såvel JP som Erhvervsbladet skulle de gode gerninger og det sociale ansvar nu være på fremmarch. CSR er efter sigende moderne, og så er det jo bare med at springe med på vognen og følge med strømmen?

Men hvad var der, før de gode gerninger vandt frem i den private sektor, spørger læseren måske?

Ja, når CSR, som man kan læse sig til, er det uegennyttige, det opofrende og det altruistiske, så må det onde, som gik forud for CSR, omvendt være det profitorienterede, egeninteressen, det ambitiøse og dermed også vindermentaliteten.

Det vil sige den indstilling blandt samfundets produktive (i den private sektor), der har gjort Danmark til et af de rigere lande i verden.

For det er netop den oplyste egeninteresse (eller langsigtede egoisme), som motiverer os til at yde en indsats, men som de politisk korrekte, der lever af at opkræve skatter, vel at mærke bekæmper.

Det gør de, netop fordi et højt skattetryk kræver, at offerviljen (som CSR også skal bidrage til) holdes ved lige.

På samme måde, som altruisme sikrer levebrødspolitikere brød på bordet, skal CSR nu bidrage til, at de mindre dygtige får det samme i løn som de mere dygtige. Så hvis man som arbejdsgiver ikke bryder sig om knalddygtige medarbejdere og høj indtjening, eller hvis man som forbruger ringeagter den velstand, der er skabt i markedsøkonomien, ja, så hop da endelig med på CSR-bølgen og køb i stedet på en opofrende og selvudslettende måde.

Og overlad som arbejdsgiver via CSR-indstillingen da endelig også produktiviteten og indtjeningen til nogle andre. - Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden.

Tidligere bragt i Jyllands-Posten den 14. februar 2007

Oplyst egeninteresse versus CSR

I artiklen "Gode gerninger vinder frem i erhvervslivet" [i Erhvervsbladet], der handler om "Corporate Social Responsibility" (CSR), mener cand. mag. Heidi Hermansen, at medicinalindustrien "slår mønt på de syge".

Fra samme side udsættes læseren for en række luftige floskler, om at man via CSR opbygger "troværdighed", og at CSR handler om at være "proaktiv og om at komme udviklingen i forkøbet".

Ovenstående omtale af medicinalindustrien viser med al ønskelig tydelighed, at der med CSR er tale om et angreb på et helt centralt moralbegreb, som vel at mærke er det, der har sikret de sidste to hundrede års vækst og velstand:

Dette moralbegreb kaldes i daglig tale for "oplyst egeninteresse". At forfølge sin egen interesse, og tage vare på sig selv, ved at søge indtjening gennem køb og salg, er netop den moral, som CSR-folkene søger at nedbryde.

"De gode gerninger", der vinder frem, må altså fortrænge noget andet, og dette andet er netop den oplyste egen interesse, og de egennyttige gerninger.

CSR er med andre ord en ideologi. Og bag modefænomenent gemmer der sig et urgammelt fænomen ved navn "altruisme".

I følge altruismen er man som menneske eller virksomhed først og fremmest til for de andres skyld. Den samme altruisme er i øvrigt også årsagen til, at vi i Danmark har et af verdens højeste skattetryk. Søren Pind (V) forsøgte for nogle år siden at slå fast, at man ikke skulle afgive mere til andre af det man tjente, end man havde tilbage til sig selv.

Men Nej, sagde altruisterne i Venstre:

- Det gode er at leve for de andre.

Når det gælder om at prædike uegennytte og offervillighed vil erhvervsfolk således aldrig kunne overgå hverken præster eller politikere.

De burde rent faktisk løbe skrigende væk.

Tidligere bragt i Erhvervsbladet den 13. februar 2007