Star Trek og værdikampen

Som nævnt i et indlæg i Nyhedsmagasinet RÆSON, kan der findes et vist slægtskab mellem Star Trek og Liberalismen. Det handler blandt andet om, at begge er koncepter, der beskæftiger sig med fremskridt og civilisation. Der findes vel at mærke også en forbindelse mellem den frihedsorienterede skønlitterære forfatter Ayn Rand og så Star Treks skaber Gene Roddenberry. Star Treks ophavsmand var således bekendt med filosoffen Ayn Rand, der med sit forfatterskab i særdeleshed har bidraget til at øge interessen for politisk og økonomisk frihed i USA.

Der er dog også nogle tilsyneladende uligheder, samt åbenlyse forskelle på hvad Star Trek, står for, og så hvad det betyder, at gå ind for alle de friheder, som omfattes af den politiske og økonomiske liberalisme. Som et yderpunkt – der afviser forbindelsen - kan der identificeres en tilgang, der mener at Star Trek, står for noget autoritært og statscentreret - og i bund og grund noget negativt og uforeneligt med frihedsorienteret værdikamp. Som et andet yderpunkt findes altså dem, der mener at Star Trek netop handler om noget af det gode ved liberalisme: Fremkomsten af teknologi og maskiner, der gør vores liv lettere.

Hertil må så bemærkes, at begge disse to tilgange tager fejl, eftersom Star Trek ikke som det primære handler om økonomiske systemer eller for den sags skyld teknologi – men først og fremmest om mennesker, der interagerer med hinanden, og som gør dette ud fra nogle bestemte værdier. Og med den sidste indfaldsvinklen bliver det langt lettere at se, hvorfor lighederne mellem liberalisme og Star Trek er større end forskellene.

Forudsætningen for at liberalisme, det vil sige udbredt økonomisk og politisk frihed kan realiseres er nu engang, at mennesket er et fornuftsvæsen herunder rationelt, målrettet, skabende, kreativt og undersøgende. Det er netop den socialistiske stat, der via statspropaganda gør sit bedste for at præsentere den modsatte version. Star Trek er blevet til i USA, der om noget er individualismens hjemland. Og individualisme handler netop om evnen til at gøre en forskel som individ, dér hvor man er. Den liberalistiske individualisme, handler præcis som i Star Trek om, at mennesket underlægger sig naturen, og forandrer omgivelserne, så de bedre passer til individernes egne behov.

Den individualisme som man finder i Star Trek handler tilsvarende ikke, som det er tilfældet for socialisme om, at mennesker underlægger sig mennesker. (For det er resultatet af kollektivisme i praksis). Målet for at udforske er således, at finde nye muligheder for frivilligt samarbejde med andre civilisationer. Star Trek serien viderebringer samtidig indfaldsvinklen, at vi (i modsætning til hvad der kommer fra Forbrugerstyrelsen) ikke er ofre for vores egen kreativitet og skabertrang, men at vi som mennesker har såvel evnen som retten til at nyde de frembringelser, der skabes ud fra de elementer, der findes i naturen. Der er således ingen maskinstormere eller ”grønne” som hovedpersoner i serien – eller på stjerneskibet Enterprise i det hele taget. Det kan der af gode grunde ikke være. (Og nej, man kan ikke bestille ”økologisk” mad ombord.)

Miljøbevægelsen, hvad angår menneskers civilisation lader i Star Treks fremtid i det store hele til at være et overstået kapitel. Nogle få afsnit i de første serier kan ligefrem siges at gøre nar af såvel hippier som økologister. En af Enterprise' officererer i 1960’ernes serie rammes således af en rumsyge, der fører til udråb om, at man skal lade universet være i fred! (The naked Time, the Original Series, Season one). I en anden episode fra 1960’erne er der tale om forkælede unge, der er åbenlyse maskinstormere og vil tilbage til naturen. Det vil de naturligvis i kraft af et stjerneskib, der skal finde en passende ”uspoleret” planet til formålet. (The Way to Eden, The Original series, Season three). Her kan man derfor iagttage det hykleri, man også finder i vor tid, med grupperinger, der vil leve i tryghed og med velstand - og så på en og samme tid vil tilbage til det oprindelige.

Hele indstillingen om fremskridt og fremgang, og om at universet er menneskets tumleplads, er dermed ifølge denne forfatter udtryk for noget centralt ved liberalisme og også ved Star Trek. Derfor fokuseres der også herfra især på de ideologier, der udgør en trussel mod fremskridtet, hvad enten det er socialisme, islamisme eller økologisme. Hvis man ikke forstår truslen kan man netop forestille sig, hvad disse totalitære ’ismer ville gøre ved den civiliserede og omgængelige adfærd på Enterprise.

Socialisterne, som rendyrkede kollektivister finder man i øvrigt også i skikkelse af det teknologiske mareridt ”the borgs”, der er i besiddelse af en "kollektiv bevidsthed". Islamisme finder man i form af krigeriske civilisationer. Tilsvarende finder man økologisme, i form af kulturer, der har besluttet sig for at låse deres kultur fast på et bestemt stade - til ære for stilstanden og en misforstået respekt for miljøet som værdi-i-sig-selv. Økologisterne i Star Trek, som man af og til besøger, kommer netop til at fremstå lattervækkende, eftersom de får besøg af en menneskelig civilisation, fra hvis side man kan redde liv med overlegen teknologi og kundskaber - erhvervet via åbenhed overfor det nye og dermed også i kraft af manglende respekt for rigide traditioner; og hvor man vel at mærke også takket være sin teknologi kan løse konkrete miljøudfordringer langt bedre end de økologisk stavnsbundne kan!.

Socialisme, som egalitarisme (lighedstrang), handler således ikke om fremskridt (og med undtagelse af de usandsynlige ”borgs) heller ikke om teknologi, men er et gammelt fænomen, der har holdt mennesker tilbage de sidste 130.000 år. Vor tids socialister iklæder sig blot videnskabens gevandter.

Respekten for videnskaben i befolkningen skyldes tværtimod netop liberalismen. Det er liberalismen, der har spredt de videnskabelige landvindinger til den almindelige befolkning. Det er takket være liberalisme, at der er fænomener, som masseproduktion, produktudvikling, billiggørelse o.s.v. Star Trek-serien er da også en kontant og konstant hyldest til mennesker, der får gjort noget, og som ”passer deres arbejde”, om man vil. Man behøver samtidig ikke være en af hovedpersonerne i serien for at gøre en forskel. Af og til er det et af de ukendte medlemmer, der træder til og redder dagen. Og her er en anden undtagelse, der vedrører Star Trek: Universet og Enterprise er ikke befolket af inkompetente, hvor heltene er undtagelser. Heltene er blot dygtigere end resten. (Hvilket står i skrap kontrast til de mange thrillers, hvor praktisk talt alle andre end hovedpersonen er inkompetente, og hvor de fleste andre i thriller-universet enten er korrupte eller ligeglade med, hvad der foregår).

Dertil kommer respekten for forskelligheder og individualitet, som man finder i Star Trek. Hvad angår det sidste, er man dog ganske rigtigt ikke helt konsistent i denne respekt for individuelle forskelligheder. Skal man være kritisk, må man konstatere, at det i Star Trek nogle gange ikke er individualitet, man respekterer. Af og til accepterer man en række former for undertrykkelse i mangfoldighedens (multikulturens) navn. Det man hylder i stedet, bliver så ”grupperettigheder” og/eller ”gruppeidentitet”. Denne inkonsistens kan skyldes, at forskellige forfattere har været involveret i de enkelte afsnit. Det kan også skyldes inkonsistens hos den enkelte forfatter. Sandheden er derfor, at Star Trek ikke er konsistent, og ikke kan sættes i bås politisk, men at der kan identificeres en række positive værdier. Dette har imidlertid ikke forhindret visse ”libertarianere” i at stemple Star Trek som socialistisk, statscentreret, militant og autoritært. Denne fløj har også set sig vred på den økonomi, som findes (eller som rettere stort set ikke findes) i Gene Roddenberrys fremtidsverden. Sagen er imidlertid, at Roddenberry såvel som Rand forsvarer ideen om, at mennesket er et mål i sig selv. (Rand gør det så en del mere konsistent).

Den mest kritiske fløj har derfor ikke forstået Star Treks positive kulturelle betydning, som handler om de karakterer, som man finder i serien herunder deres ret uformelle og tvangfrie kommunikation; og som også handler om, at de hver især har retten til deres individualitet, selvstændighed, rationalitet og faktuelle orientering. Man følger netop ikke blindt kaptajnen.

Den libertarianske surhed over, at der er en hierarkisk struktur på stjerneskibet Enterprise må tilsvarende siges at være malplaceret. Et skib uden en vis grad af hierarkisk struktur og veldefinerede kommandoveje er en praktisk umulighed. Ideen om et stjerneskib drevet i kraft af anarkisme, kan kun siges at være en socialistisk drøm, der intet har at gøre under overskriften ”frihedsorienteret værdikamp”. Det samme gælder naturligvis ideen om, at der skal være lighed på en arbejdsplads. Det er intet andet end anarkistisk socialisme. Der er nu engang ikke lighed i virkelighedens verden. Så hvorfor forsøge at få virkeligheden til at ligne en utopi, som ikke kan lade sig gøre; og som hver gang man forsøger at realisere den, viser sig at være et mareridt i praksis?

Så uanset om Enterprise var statsejet eller privatejet måtte strukturen selvsagt være hierarkisk. Det er forudsætningen for at man kan føre et hvilket som helst skib. Hvorfor ødelægge forudsætningerne for, at man kan udrette noget, blot for, at man kan insistere på at opføre sig barnagtigt, og lege at der ikke er forskel på intelligens, evner, talenter, ambition, vision, forståelse, dygtighed og så videre? Det er netop hvad de der ønsker at udbrede demokratiet til arbejdspladsen forsøger: Man vil ophæve virkelighedens forskelle og insistere på det egalitære, uanset konsekvenserne. Så heldigvis er strukturen på Star Trek, som på et hvert andet fartøj af en vis størrelse hierarkisk – uanset om det er militært eller civilt. Virkelighedens verden vil altid have nogle, der er ansvarlige indenfor bestemte områder, og som derfor har mere at skulle sige indenfor disse områder end andre.

I samme omfang har man fra den mest kritiske libertarianske fløj i vid udstrækning heller ikke forstået forudsætningerne for økonomisk fremgang. For disse handler som bekendt ikke blot om spille-regler. Det er med andre ord helt forkert, at fokusere på, om Enterprise er statsejet eller ikke (på samme måde som det er, at beklage sig over hiearkiet); eller for den sags skyld om der er en guldstandard eller ej i Roddenberrys univers (!) Forudsætningerne for at man måske en gang i fremtiden vil kunne nå i retning af en fremtidsverden ala Star Treks, forsætter nu engang som det primære, at mennesker er selvstændige, uafhængige, rationelle og fornuftsorienterede, og det er netop dette som science fiction-serien indeholder og viderebringer som en positiv værdi.

Med Star Trek findes således netop en ret vigtig undtagelse til alle de sociale bøvehoveder, som moderne fiktion, som film og tv-serier er smækfyldte af. I Star Trek står man overfor problemer, som man løser ved at bruge sin fornuft og de midler, man har til rådighed. Man kommer for det meste hele vejen rundt i brugen af intellektuelle redskaber til at tackle de mest forskelligartede udfordringer: samfundsvidenskab, kulturforståelse, matematik, psykologi, teknik, ingeniørvidenskab, lægevidenskab, militærstrategi, m.m. I vor tids amerikanske ”sitcoms” findes Star Treks personligheder derimod praktisk talt ikke længere: Her bruges i stedet 25 minutter på oneliners og gentagelsesfyldt tomgang. Noget af dette er underholdende på kort sigt, men det er aldrig virkeligt udfordrende. Det er samtidig yderst sjældent inspirerende. På vores side af Atlanten er det endnu værre. Her findes praktisk talt ingen forbilleder, men mere rædselsfuldt stort set kun socialrealistiske serier – ofte krimiserier, eller serier om papfædre og skilsmissebørn.

Med andre ord så er heltene, som de findes i Star Trek, forsvundet fra Europa. Dette er naturligvis helt i overensstemmelse med at den eneste ”helt” på kontinentet efterhånden er blevet Staten, der giver tilskud og krisehjælp til den stadigt voksende andel af befolkningen, der så kulturelt "hjælpes" til at miste troen på dem selv. I staten har man netop brug for via kulturen at fremstille de almindelige borgere, som ofre og hjælpeløse. Her udfylder de statslige eller statsstøttede tv-kanaler, deres opgave til punkt og prikke. - Derfor er der samtidig grund til at glæde sig over, at det private SBS-net for tiden genudsender Star Trek, der også langt overgår de "moderne" Science Fiction-serier, der kvæler sig selv i mysticisme – hvilket både gælder for Battlestar Galactica samt den ulidelige båndsløjfe - Stargate.

Star Trek er således fiktion, der tjener et formål ved at være inspirerende og visionær. Det er et alternativ til den moderne amerikanske dumsmarte dåselatter og den ligeså ulidelige europæiske grædekone-tv-serie. Med Star Trek er der i stedet tale om rollemodeller, forbilleder og helteskikkelser, sådan som man også kender dem fra De tre musketerer (Dumas), Ivanhoe (Scott), Jules Vernes og Victor Hugos bøger samt også tegneseriernes verden. Der er tale om mennesker, der handler ud fra nogle bestemte værdier; og hvor karaktererne i et eller andet omfang også udvikler sig, eftersom de fra forfatterens hånd har mulighederne for det. Om heltene i så fald befinder sig på et statsejet stjerneskib er i sagens natur underordnet.

Med andre ord bør fiktion ikke mindst handle om individer, man kan relatere sig til, eftersom de har positive holdninger og værdier, man kan genkende, forstå og bruge i praksis. Gary McGath forklarer en del af denne værdifuldhed i essayet Star Trek lives!:

”The "Optimism Effect" is the view of the future which Star Trek provides. It is a "vision of a brighter future of man, and of a world characterized by hope, achievement and understanding." Star Trek's presentation of such a future provides an image of success which can encourage someone seeking success for himself.

The Optimism Effect is not only a statement about the future, it is a statement about the nature of reality. In facing difficulties, discovering their nature and sources, and overcoming them, the Star Trek characters show "that the mind can understand reality and be a useful tool of survival." This philosophical optimism puts Star Trek in contrast with the view, which is prevalent today, that reality is malevolent and incomprehensible.

Closely related to the Optimism Effect is the "Goal Effect." This is the presentation of the idea "that important goals are worthwhile, worth striving for and -- attainable." Every episode of Star Trek deals with the seeking and attaining of important goals -- the saving of a life, a planet, or even a galaxy, the correction of an injustice, the attainment of co-operation between civilizations. ”

---

Læs mere i Gary McGath Star Trek Lives! (Blandt andet om Gene Roddenberrys interesse for Ayn Rand)

Johan Norberg - Ten favourite TV serials: Captain Kirk’s impulsive urge to liberty and Mr Spock’s rationality made this 60s classic the first really optimistic science fiction series, combining action and ideas. “To boldly go where no man has gone before”, is the noblest battle cry ever.

Warp speed Libertarianism af Alberto Mingardi (Negativt syn fra "libertarianer")

Was Spock an Austro-libertarian? af Jack Maturin (Positivt syn fra "libertarianer")

Ayn Rand – the Romantic Manifesto - Kunst har et psykologisk formål ifølge Ayn Rand. Dette formål handler ikke mindst om inspiration og motivation.

Anders Næsby i Jyllands-Posten - Kronik: Da helten forsvandt fra historien

Star Trek på COIN-bloggen.

En plan for Liberalisterne: til angreb på Venstre (om liberalisme som et koncept)

Hymne og menneskets omgivelser i fremtiden (Om miljøbevægelsen og Ayn Rand, Isaac Asimov, Aldous Huxley og George Orwell).

Wikipedia – Star Trek

Wikipedia - Gene Roddenberry