Et biologisk forsvar for frihedsrettighederne

Teleologi er: den anskuelse at hvad der sker i verden har et formål, en hensigt. Denne anskuelse kan nu være enten verdsligt eller religiøst funderet. Den verdslige anskuelse, når det gælder teleologi handler simpelthen om, at konkrete handlinger er formålsrettede i en meget konkret forstand. Planter gør således bestemte ting: det vil sige, de opfører sig på en bestemt måde, for at opnå noget bestemt. For planters vedkommende handler dette således om adfærd, der sikrer næring, der på dette niveau er ubevidst; men ikke desto mindre er det adfærd, der er kendetegnet ved formålsrettede handlinger; det vil sige: uanset om en bestemt organisme, så ved at handlingen er rettet mod et formål eller ej. Tilsvarende opfører forskellige dyr sig på forskellige måder, men de fleste af deres handlinger kan alligevel iagttages som førende hen til noget bestemt. Vi kan således se, at et dyr vil jage et andet dyr, og at det holder op med denne adfærd, når målet – byttet - er nået; og at det derefter fortærer byttedyret FOR AT optage næring, selv om dyret ingen viden skulle have om, at det foretog den ene formålsrettede handling efter den anden.

Teleologi skal derfor ikke forveksles med teologi. Begrebets vigtighed handler imidlertid om menneskets forståelse af sig selv og verden. Teleologi skal snarere forstås i forhold til det modsatte synspunkt, der handler om, at ”alt hvad der sker i verden er tilfældigt”. Kontrasten til teleologi skal tilsvarende være på det konkrete niveau: det vil sige en idé om, at planter eksempelvis skulle siges ”tilfældigt” at omdanne vand og luftens kuldioxid til kulhydrater ved hjælp af sollyset, eller at det skulle kunne siges at være tilfældigt, at ét dyr jager et andet, og altså ikke, at der var et formål bag handlingen, og at handlinger dermed ikke var formålsrettede. Dyrs og planters adfærd må derfor siges at være formålsrettede, men i sammenligning med menneskers adfærd dog i det store hele ubevidst – og i det mindste ikke selv-reflekterende. Teleologi handler dermed om at levende væsner gør noget bestemt for at opnå noget bestemt, - uanset om en organisme selv ved at det forholder sig sådan eller ej.

Begrebet formålsrettethed og den bevidste idé om teleologi er selvsagt menneskeskabt, men ikke desto mindre kan vi sige at dyr og planter gør noget, FOR AT de kan nå frem til noget. Denne formålsrettethed er også et tematisk grundtræk i alverdens naturprogrammer: Man forklarer adfærden for en dyreart eller plante ved at beskrive, hvad dens specifikke handlinger fører til, hvilket i sidste instans er en beskrivelse af hvordan, dyret eller planten lever og overlever: - For at tiltrække en mage, så gør markmusen sådan og sådan. - For at lokke byttet til sig, udsender den kødædende plante de og de duftstoffer. - For at bygge en tue samler myrerne grannåle og så videre. Den eneste måde naturprogrammer kan struktureres på, er således ved at acceptere at dyr og planter er formålsrettede, og at adfærden samlet set er rettet imod at opretholde de pågældende organismers liv og udbrede det, hvad enten der så er tale om den enkelte organisme eller artens. Som iagttager kan man derfor sige, at dyr og planters adfærd er målrettet, og at den adfærd, der kan iagttages i denne forbindelse har et specifikt formål.

Mennesket har i kraft af sin natur evnen til bevidst at opstille og forfølge sine helt egne mål

I modsætning til dyr og planter har mennesker således evnen til at være bevidst om sine helt egne formål. Det vil sige: Vi handler ikke bare. Vi kan tænke over hvad vi gør, og hvad vi kan gøre, og hvorfor. Menneskers handlinger er dermed også formålsrettede; men vi har muligheden for at være bevidste om formålene, før vi forsøger at føre dem ud i livet. Vi kan også tænke over tidligere forfulgte mål, og dermed over, hvorfor vi forfulgte dem. Vi kan opstille nogle bestemte mål, og så vælge at forkaste dem igen, uden overhovedet at forsøge at forfølge dem. Alle, der er bevidste og selv-reflekterende - og i denne forstand menneskelige, kan således vælge at opstille sine egne mål, og prøve at føre dem ud i livet. Civilisationen indtil videre viser nu, hvor forskellige mål, der kan opstilles; og tilsvarende hvor varieret adfærden og de formålsrettede handlinger kan være.

Pointen med det ovenstående er derfor, at mennesket i lighed med dyr og planter handler formålsrettet, men at mennesker i kraft af deres bevidsthed kan vælge at ”gå deres egne veje” i forhold til andre. Centralt er det således, at mennesket som væsen har mulighed for at identificere de mål, som det selv foretrækker at forfølge. I kraft af det sidste kan man også som individ vælge nogle generelle og mere overordnede mål, som skal være styrende for den konkrete adfærd. Disse langsigtede og mere generelle mål kaldes også for værdier. - Det vil sige: Dyr og planter handler som vi har set det, generelt for at opretholde livet, selv om de ikke ved, at det er det, de gør. Mennesker kan som valgt ”værdi”, det vil sige som et bevidst formuleret, valgt og opstillet generelt mål, vælge at gøre det samme (men for den sags skyld også det modsatte). (Denne evne til at vælge mellem bevidst opstillede/identificerede valgmuligheder kaldes også for fri vilje.)

Værdier handler dermed om, at man bevidst kan forestille sig i hvilken generel retning, man vil bevæge sig i fremtiden, herunder om man vil søge at tage vare på sig selv, også også i det daglige; og når man står overfor bestemte valg, kan man så vælge ud fra dette overordnede formål. Mennesket som art er dermed i besiddelse af en selv-reflekterende evne og i stand til at vælge sine egne værdier og sine egne kortsigtede såvel som langsigtede (for)mål. Og når vi iagttager vores omgivelser er dette således noget helt enestående, og noget som i høj grad definerer mennesket – jf. også begrebet ”homo sapiens”, det tænkende væsen, - også i forhold til de aber vi nedstammer fra.

I kraft af netop evnen til selv at vælge og selvstændigt at opstille og forfølge sine egne mål, følger imidlertid også, at man som menneske vil være klar over de tilfælde, hvor mulighederne for at gøre dette forhindres. Nogle kan tilsvarende bevidst vælge at opstille nogle mål for dem selv, der handler om at de med magt vil udstikke formål og midler for andre. De som udsættes for dette vil, i kraft af at de er mennesker derfor også vide dette, og forstå at deres frihed nu er blevet indskrænket. For at forhindre sådanne konkliktfyldte situationer kan der derfor opstilles regler for adfærden, der gælder for alle. Dette kaldes i daglig tale for "eksistensen af et retssamfund". Situationen er ikke mindst kendetegnet ved at statsmagten, der netop er et magtinstrument, - den er begrænset.

- At forsvare frihedsrettighederne på denne måde har vel at mærke intet at gøre med at vende ”tilbage til naturen”, men derimod med at vende tilbage til civilisationen, hvor de oprindelige spilleregler, der sikrede menneskers frihed til at handle i kraft af deres egen fornuft blev forsvaret mere konsekvent, end det sker i dag. Det er således friheden til bevidst at opstille mål, og derefter friheden til at føre disse ud i livet, samt evnen til at forsvare regler, der sikrer netop dette, som adskiller mennesker fra dyr og planter. - Og når det ovenstående er hensigten og formålet med at opstille frihedsrettigheder for mennesker, så er diskussionen om plante- og dyrerettigheder i øvrigt også meningsløs.

……………………….

Om emnet ”teleologi” findes bogen The Biological Basis of Teleological Concepts af Harry Binswanger. Om forsvaret for frihedsrettighederne og det borgerlige retssamfund ud fra et biologisk afsæt anbefales Objectivism the philosopy of Ayn Rand af Leonard Peikoff.